|
Spørgsmål og svar - om satanisme.
Denne side besvarer nogen af de spørgsmål, som folk har søgt svar på via hjemmesidens søgefunktion. En del af spørgsmålene bærer præg af, at de spørgende stadig har været mere påvirket af fordomme og myter end af reel information. Listen skal derfor ikke opfattes som en liste over de mest relevante eller fornuftige spørgsmål.
For svar på de oftest stillede spørgsmål om satanisme henvises til ”Den danske satanisme OSS” Opgaveskrivende skoleelever henvises desuden til Satanisk Forums sektion for opgaveskrivere.
Hvem, hvor og hvordan
Filosofi
Ritualer og symboler
Hvem, hvor og hvordan Ordet ”Satanisme” bruges om to helt forskellige fænomener:
1) Den kristne forestilling om en ond, anti-kristen sammensværgelse, som står i ledtog med djævelen. Denne betydning af ordet har at gøre med forestillinger indenfor den kristne mytologi, på samme måde som den kristne mytologi indeholder forestillinger om f.eks. engle og dæmoner.
2) Beskrivelsen af en moderne filosofi eller religion, som deles af en større eller mindre gruppe af selverklærede satanister. De forskellige grupper har forskellige definitioner, som i større eller mindre grad modsiger hinanden. Der er derfor tale om flere forskellige slags satanisme. Generelt har den moderne satanisme dog intet at gøre med de kristne myter.
Denne tekst handler om den moderne satanisme, det vil sige den form for satanisme som faktisk eksisterer.
De fleste satanister stifter bekendtskab med deres filosofi via mere eller mindre tilfældig læsning i bøger eller på internettet. Andre stifter bekendtskab med satanisme via venner, musik, opgaveskrivning eller andet. Man behøver ikke at være medlem af en gruppe, for at være satanist, og de fleste satanister har da også kun en begrænset kontakt med andre satanister. Kontakten foregår først og fremmest via internettet. Der er ingen optagelsesritualer eller andet, som man skal gennemgå, og der er ingen der kontrollerer, om en selverklæret satanist har et ordentligt kendskab til den sataniske filosofi.
Se i øvrigt teksten ”Dansk satanisme”.
Den gennemsnitlige satanist er i dag en mand på ca. 25 år, som er i gang med en uddannelse, og som stiftede bekendtskab med satanismen da han var teenager. Der findes dog satanister i stort set alle aldre, og indenfor stort set alle arbejdsområder og samfundsklasser. På grund af gennemsnitsalder er der en del satanister, som er studerende og/eller forældre til småbørn.
Der er flere mænd end kvinder, der bliver satanister. Dette har flere grunde, men en af dem er, at kvinder ofte er mere religiøse/spirituelle end mænd. Da satanismen i høj grad afviser religiøse ideer som gyldige, gør dette satanismen mindre spændende for piger, på samme måde som kvinderne også udgører et mindretal i ateistforeninger og skeptikergrupper. Satanister kommer både fra religiøse og ikke-religiøse hjem.
Se i øvrigt teksten ”Dansk satanisme”.
Hvorfor bliver folk satanister? Lige som med andre filosofier vælges satanismen af folk, som finder filosofien appellerende. Der er normalt ikke tale om en ”omvendelse” og satanistgrupperne missionerer ikke. Folk giver i stedet udtryk for, at de i satanismen har fundet et livssyn, som harmonerer med de holdninger, som de havde i forvejen. Den sataniske filosofi hjælper dem måske bare med at systematisere eller uddybe nogle synspunkter.
Se i øvrigt "Den danske satanisme OSS"
Kan man forlade satanismen igen? I kristen litteratur hævdes det nogen gange, at folk ikke kan forlade satanismen igen, hvis først de er blevet optaget i en gruppe. Dette er en ide som stammer fra middelalderlige myter om hekse og hemmelige broderskaber. I virkeligheden er satanismen organiseret på en sådan måde, at det ville være umuligt for grupperne at udøve tvang overfor medlemmerne.
Se i øvrigt teksten ”Dansk Satanisme”.
Nogle gange kæder medierne eller kristne grupper satanisme sammen med hærværk mod kirkegårde og/eller kirker. Hærværkssagerne falder normalt i tre kategorier: Teenagere der forklarer deres handlinger som inspireret af black metal musik, psykisk syge mennesker, og teenagere/børn som keder sig. Den sidste kategori ser ud til at udgør langt den største gruppe, og børn helt ned til tiårsalderen har stået bag den slags sager. Ungernes inspiration er ikke hentet fra satanistgrupper, men fra film, kristne bøger om satanisme og medieomtale af tidligere hærværkssager. Der er ingen satanistorganisationer som støtter hærværk mod kirker og/eller kirkegårde. Når medierne sætter negativ fokus på satanisme skader der satanisternes muligheder for at dyrke deres filosofi i fred. Satanisk Forum tolererer ikke at medlemmer krænker andre folks helligsteder, og hvis foreningen får kendskab til den slags sager, vil de pågældende personer blive meldt til politiet.
Se i øvrigt "Den danske satanisme OSS".
De fleste satanister ser ud som alle andre mennesker. Det er en fordom, at alle satanister går i sort tøj. Der er dog nogle satanister som også deltager i Goth- eller metalmiljøer, hvor man ofte går i sort tøj.
Maler satanister sig i hovedet? Satanister bruger normalt ikke corpes paint. Nogle metalmusikere bruger corpse paint som en del af deres sceneshow. Da black metal musikere også benytter sataniske symboler, er der opstået den fordom, at alle satanister ligner black metalmusikere.
Filosofi Satanisme mangler en stor del af de elementer, som normalt opfattes som centrale for begrebet ”religion”. Derfor kan satanisme vanskeligt klassificeres som religion. Se teksten ”Religion eller filosofi?”
Hvordan er det sataniske menneskesyn? De fleste satanister er ateister. Det vil sige, at de ikke tror på eksistensen af guder, dæmoner eller andre overnaturlige skabninger. Det betyder, at satanister tager udgangspunkt i blandt andet humanistisk filosofi, naturvidenskab og psykologi, når de skal forholde sig til mennesket. På denne baggrund ses mennesket som et dyr, der er opstået i kraft af en naturlig udvikling, og som langt hen af vejen styres af de samme drifter, som dem, der motiverer andre dyr. Mennesket er grundlæggende selvinteresseret, men da mennesket samtidigt er et socialt dyr med behov for kontakt med andre mennesker, og da det ofte kan betale sig at samarbejde, er det i menneskets interesse at indgå i positive sociale sammenhænge.
Tror satanister på næstekærlighed? I Det Nye Testamente står der, at man skal elske sin næste som sig selv. Dette udsagn tillægges Jesus. Der er altså tale om et guddommeligt krav. Satanister tror ikke på eksistensen af guder, og derfor kan de selvfølgelig ikke føle sig forpligtet af udsagn som tillægges guder. Det betyder dog ikke, at satanister nødvendigvis er modstandere af at elske deres medmennesker. Nogen satanister vil endda mene, at satanister elsker mere oprigtigt, fordi de gør det uden at være motiveret af guddommelige krav og trusler om helvedes flammer, og fordi de begrænser ordet ”kærlighed” til de mennesker, der oprigtigt betyder noget for dem.
Ordet ”næstekærlighed” stammer oprindeligt fra jødedommen, men er i dag mest kendt fra den kristne brug. Ordets betydning har ændret sig meget gennem tiden. Dels har det varieret hvor bredt ordet ”næste” skulle forstås, og dels har opfattelsen af kærlighedshandlinger ændret sig mange gange. For eksempel blev det i middelalderen anset for et udslag af næstekærlighed, når man brændte påståede hekse på bålet. Man mente, at bålets flammer kunne redde de anklagedes sjæl fra helvedes pinsler. I dag bruges begrebet mere til at begrunde ting som f.eks. nødhjælp.
I realiteten anses hjælp til nødlidende dog som noget godt indenfor de fleste religioner og filosofier, og det er derfor en grov misforståelse, hvis man tror, at folk kun gør gode gerninger, hvis de forholder sig til kristen næstekærlighed. Positiv interesse i ens medmennesker ser nærmere ud til at være en almen menneskelig tendens, som hænger sammen med menneskets sociale natur. At anse godgørenhed for noget, som folk kun udøver af religiøse grunde, kan ses som en kedelig devaluering af den menneskelige natur.
Se i øvrigt Hvordan er det sataniske menneskesyn?
Satanister er generelt set ikke racister. Dette er der to grunde til.
Satanismen opfatter mennesket som et dyr på lige fod med andre dyr. Mennesket er udstyret med en usædvanlig intelligens, som giver mennesket visse fordele. Mennesket har dog eksisteret betydeligt kortere tid end for eksempel insekterne, og det er derfor ikke til at afgøre, om vores intelligens er en udviklingsmæssig fordel. Hvis vores intelligens i sidste ende bliver det der udrydder os, så har det ikke været en fordel. At mennesket opfatter sig selv som ”bedre” eller ”mere værd” end andre dyr, er alene en subjektiv menneskelig holdning.
På baggrund af en sådan indsigt, som i praksis sidestiller mennesker med alle andre dyr, giver det selvfølgelig ingen mening at udråbe nogen ”menneskeracer” som ”bedre” eller ”mere værd” end andre. Der er stort set ikke ingen reel forskel mellem de etniske grupper, hvis man lige ser bort fra udseende, så eventuelle personlige præferencer må nødvendigvis bygge på faktorer som f.eks. kulturel baggrund eller personlig æstetik. I biologien er man da også gået væk fra at tale om ”menneskeracer” for lang tid siden.
Den anden indgangsvinkel til satanismens syn på racismespørgsmålet handler om satanismens syn på individet. Lige som den enkelte satanister forlanger retten til at være et selvstændigt individ med egne tanker, følelser og ideer, så prøver satanister generelt at se sine medmennesker som individer. Hvis en satanist har noget imod en person, er det derfor på grund af denne specifikke persons handlinger, ikke på grund af den etniske, religiøse, sociale eller kulturelle gruppe som personen tilhører.
Hvordan forholder satanister sig til ”Jordens 11 regler”, ”De ni sataniske erklæringer” osv. ? Både når det gælder ”De ni sataniske erklæringer” og andre af Church of Satans tekster, bør man være opmærksom på, at disse ikke kan sammenlignes med for eksempel de ti bud i kristendommen eller den kristne bibel. Kristendommens ti bud bliver af de kristne opfattet som bud givet af deres gud, hvilket vil sige, at de opfatter budene som udtryk for en guddommelig moral, som gælder for alle mennesker til alle tider, også selv om disse mennesker ikke er kristne. Endvidere menes overholdelsen af budene at have indflydelse på den kristnes sjæl efter døden.
De ni erklæringer er derimod kun udtryk for Church of Satans officielle filosofi. Teksterne udtrykker ikke en ultimativ moral som befinder sig udenfor menneskelig kontrol, men er alene Church of Satans opfattelse af, hvad det vil sige at leve som satanist. Man kan sige, at det er Church of Satans definition på satanisme. Medlemmerne af Church of Satan er stort set frit stillet til at tolke erklæringerne og reglerne som de vil, da Church of Satan normalt ikke blanders sig i medlemmernes tolkning, og da det ligger i selve filosofien, at den enkelte selv vælger sin moral. Satanister som ikke er medlemmer af Church of Satan (hvilket gælder flertallet), er selvfølgelig endnu friere stillet.
Hvad er ”De 21 sataniske punkter”? Punkterne er skrevet af en "gruppe", der aldrig bestod af mere end 2-3 mand, og som ikke eksisterer længere. Gruppen kaldte sig selv for satanisk, og af uransagelige årsager byggede de tilsyneladende en væsentlig del af deres ideologi på, hvad kristne sagde om satanister.
”De 21 punkter” er, på linje med "De ni sataniske postulater" og "Jordens 11 regler", meget populære blandt kristne og opgaveskrivende skoleelever. Grunden til denne popularitet skal nok findes i muligheden for rent grafisk at stille dem op overfor kristendommens ti bud. Man forventer, at satanismen har form som en religion, og at religioner har en række punkter, der beskriver det moralske grundlag. Man overser derfor, at de 21 punkter i modsætning til kristendommen ti bud ikke har status af almene trossandheder, at de ikke kan siges at være moralske retningslinier for opførsel, og at de ikke er udtryk for en større gruppe individers holdninger. Da ingen satanister tilsyneladende har gjort det store forsøg på at analysere sætningerne, og da de aldrig citeres i udbredte sataniske tekster, virker det som om, at en lignende popularitet ville kunne opnås med en stort set tilfældig liste af punkter. Populariteten ligger kort sagt i, at de har en form, som folk forventer at finde, og et indhold som lever op til almindelige fordomme. Se i øvrigt denne analyse.
Ritualer og symboler Hvorfor laver folk ritualer? Hvilke ritualer er der indenfor satanismen? Det er kun en lille del af de danske satanister, der udfører ritualer. Dem der udfører ritualer gør det normalt sjældent og alene. De satanister, der bruger ritualer, indarbejder ofte teorier fra forskellige okkulte systemer, og derfor kan der være meget stor forskel mellem de enkelte satanisters opfattelse af magi. En hel del satanister afviser desuden helt brugen af magi, da de opfatter det som unødvendigt eller ubrugeligt.
Indenfor satanismen har ritualerne som oftest form af psykodramaer. Et psykodrama er handlinger der udføres for at påvirke ens egen psyke. I Anton LaVeys bog ”Satans bibel” beskrives tre typer af ritualer, som bruges til at håndtere henholdsvis had, begær og medlidenhed. I sin mest simple form kan et psykodrama gå ud på at forestille sig, at ens sofapude er ens værste fjende, hvor efter man giver puden et par slag, for at komme af med aggressioner, som man har vanskeligt ved at komme af med på anden måde. Teorien er, at det er bedre at komme af med følelser i et ritual, end for eksempel at vende dem indad eller lade dem gå ud over de forkerte. Som sådan kan magien ses som en form for selvterapi. Den nærmere beskrivelse af magiens virkning åbner dog op for mindst to forskellige tolkninger af ritualerne. Den ene tolkning går på, at ritualerne alene har til formål at virke terapeutisk. Den anden holdning går på, at magi også har en ydre virkning, så man for eksempel kan påvirke andre mennesker.
Ideen om den sorte messe opstod oprindeligt i middelalderen, hvor man forestillede sig, at kættere, hekse og jøder udførte sorte messer, som gjorde grin med den katolske kirkes højmesse. Gennem tiden har nogle få personer forsøgt at efterligne disse forestillinger, idet de håbede på, at de der vel ville kunne opnå magt. Den sorte messe er dog stadig først og fremmest en myte, som i moderne tid blandt andet har været et yndet motiv i okkulte gyserfilm. Indenfor visse kristne grupperinger har der desuden været en tendens til at betegne alle mulige ikke-kristne ritualer som ”sorte messer”, også selv om ritualerne ikke har gjort grin med den katolske kirkes højmesse.
I Anton LaVeys bog ”Satans bibel” er der et kapitel, der beskriver Church of Satans opfattelse af ”den sorte messe”. LaVey afviser brugen af ordet ”sort messe” som betegnelse for alle mulige slags ritualer, og begrænser betegnelsen til at dække ceremonier, som bevidst gør grin med ting folk tager for seriøst, som for eksempel religiøse ceremonier. Formålet med den sorte messe skulle så være, at fungere som et psykodrama, som kan hjælpe personen med at løsrive sig fra en unødvendig eller hæmmende respekt eller ærefrygt. En gyldig sammenligning ville være, hvis man før en vigtig eksamen så en humoristisk sketch, som gjorde grin med eksamenssituationen, for at fjerne noget af ens nervøsitet.
I LaVeys bog ”Sataniske Ritualer” er der en beskrivelse af en ”sort messe”, som gør grin med den katolske messe. Ideen er, at satanister der kommer fra en kristen baggrund, som de føler har en undertrykkende virkning på dem, kan gennemføre ritualet, for at frigøre sig fra denne påvirkning.
Se i øvrigt Hvilke ritualer er der indenfor satanismen?
Findes der sataniske gudstjenester? De fleste satanister er ateister, det vil sige at de ikke tror på guder og andre overnaturlige væsner. Når man ikke tror på guder, er det selvfølgelig meningsløst at holde gudstjenester.
Sælger satanister deres sjæl til djævelen? De fleste satanister er ateister og tror derfor hverken på guder eller djævle. Satan bruges kun symbolsk (se teksten ”Hvorfor Satan?”). Samtidigt er det de færreste satanister, der tror på ideen om en menneskelig sjæl. Dette gør ideen om sjælesalg meget usandsynlig.
Drikker satanister blod og/eller urin? I middelalderen troede man på hekse. Troen på hekse udløste med mellemrum en jagt på disse, hvor enten magthavere eller repræsentanter fra den kristne kirke retsforfulgte personer, som af den ene eller anden grund var blevet anklaget for hekseri. Som oftest var der tale om gamle fattige mennesker, som lå samfundet til byrde, eller personer som af en eller anden grund var upopulære eller skilte sig ud. I dag ved man, at det var uskyldige mennesker, der blev brændt og tortureret som hekse. I den moderne verden tror man ikke mere på dæmoner, og beskyldningerne om at heksene fløj til Sabbat på koste smurt ind i børnefedt, drak blod og urin og havde seksuel omgang med Satan, bliver anset for latterlige af langt de fleste. På trods af denne viden er der stadig nogle få kristne, som påstår, at satanismen blomstrede i middelalderen, at det som heksene blev pint til at sige, var sandheden, og at lignende ting stadig finder sted i dag. Når der så i ny og næ er en sindsforvirret person, som hævder at være satanist, og som samtidigt nyder at drikke sit eget blod, så mener de kristne, at dette beviser deres fejlagtige antagelse. At der er forvirrede enkeltindivider som har en bizar adfærd, gør dog ikke denne adfærd almindelig blandt satanister. Det viser kun, at der altid er individer, som vil efterligne samfundets myter.
Hvilke sataniske helligdage findes der? I mange af bøgerne om satanisme på det danske marked, er der en sektion med ”sataniske symboler og helligdage”. Disse lister har dog meget lidt at gøre med eksisterende satanisme.
Indenfor Church of Satan fremhæves personens egen fødselsdag som den vigtigste dag i løbet af året. Endvidere fejres Church of Satans fødselsdag valborgaften d. 30 april, Halloween markers d. 31 oktober, og solohvervene og jævndøgnene er også udpeget som højtider. I praksis ser det dog ikke ud til, at datoerne fejres af særlig mange satanister, og Church of Satan har heller ingen fastlagt praksis for, hvordan disse dage bør markeres.
I Satanisk Forum er der blevet udarbejdet en lille Halloween ceremoni som nogle medlemmer deltager i. Desuden fejrer nogle af lokalgrupperne deres lokalgruppes fødselsdag.
Se i øvrigt denne tekst om Halloween.
Hvilke symboler bruger satanister? De symboler der oftest optræder i forbindelse med satanisme er pentagrammet (femstjernen), Baphomet tegnet og det omvendte kors.
Når man skal tolke symboler, er det vigtigt, at man er opmærksom på, at symboler kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker. Symboler har ikke en fast betydning, men får betydning i kraft af hvordan de opfattes og bruges. I Danmark vil billedet af en hund for eksempel give association i retning af trofasthed, hvorimod hunden i en muslimsk kultur bliver opfattet negativt. Man er derfor altid nødt til at undersøge, hvordan en specifikke gruppe tolker og bruger sine symboler, hvis man skal forstå, hvad de mener med dem. Dette kan være særligt vigtigt i forbindelse med satanismen, da satanister oftest har en anden tolkning af deres symboler, end den tolkning der benyttes i den almindelige danske kultur. Dette ses for eksempel i satanisternes opfattelse af Satan, som på flere punkter adskiller sig fra den kristne tolkning.
For at sætte de ”sataniske symbolerne” i det rette perspektiv, bør man endvidere være opmærksom på, at symbolerne for de fleste satanister først og fremmest ser ud til at udfylde en rolle som et ydre tegn på fællesskab og tilknytning til satanisme. Meget ofte vil i hvert falde de yngre satanister ikke kunne give en særlig dyb redegørelse for deres symbolbrug. Symbolerne bruges mest af alt som synlige tegn på deres identitet som satanister.
Se i øvrigt Hvilke sataniske helligdage findes der?
Pentagrammet optræder i mange forskellige religioner og okkulte systemer. En af de mest almindelige opfattelser indenfor den europæiske okkultisme har været, at se pentagrammet som et billede på mennesket. Når det vendte med en tak op, så tolkede man det for et billede på mennesket, der stod på sine to ben med hovedet op mod himlen, hvilket blev tolket som en stræben mod åndelige mål. Og når det vendte ”omvendt”, med en tak ned, så blev det tolket som en søgen mod det jordiske livs glæder. Da der samtidigt herskede en skarp dualisme mellem sjæl/krop og godt/ondt i kristendommen, blev det ”omvendte pentagram” opfattet som ondt, og derfor sat i forbindelse med Satan og satanisme.
En anden måde at tolke det sataniske pentagram, er at se det sataniske pentagram som et billede på det sunde menneske. Inden i det sataniske pentagram ses en femkant, der ligner et lille hus. Den tak der vender nedad viser husets, dvs. menneskets solide rod i det fysiske, og de to takker op viser en åbenhed, der tillader menneskets instinkter og følelser at få frit løb. I denne tolkning ses det ”åndelige pentagram” som et udtryk for manglende kontakt med den fysisk virkelighed, og som et udtryk for en lukkethed, der hæmmer og skader mennesket.
I Satans Bibel beskriver LaVey det sataniske pentagram i forbindelse med Baphomettegnet. Her omtaler han de to takker op som repræsenterende dualisme (det vil sige en opdeling i godt/ondt, sort/hvidt etc.), og de tre takker ned som en fornægtelse af den kristne treenighed.
Som det fremgår af de ovennævnte eksempler, er der mange måder at tolke pentagrammet. Den mest almindelige tolkning er dog at se pentagrammet som et symbol på satanisme, en filosofi der sætter den fysiske virkelighed højere end åndelige eller spirituelle ideer.
Se i øvrigt: Hvilke symboler bruger satanister?
Baphomettegnet viser et gedehoved inde i et pentagram, som er omgivet af to cirkler. Mellem de to cirkler er der nogle hebræiske tegn som danner ordet ”Leviathan”.
I Satans Bibel beskriver LaVey Baphomettegnet som et tegn, der blev brugt af Tempelridderne til at symbolisere Satan. Påstanden om en tilknytning til Tempelridderne er dog højst tvivlsom. LaVey fandt oprindeligt symbolet på forsiden af Maurice Bessy’s bog ”A picture history of magic and the supernatural fra 1964. Church of Satan begyndte i 1960’erne at bruge Baphometteget i en lettere redigeret form som logo, og som udsmykning over alteret i forbindelse med ritualer. Baphometsymbolet er siden blevet brugt indenfor mange forskellige grupper, og er i dag et af de symboler, der oftest forbindes med den filosofiske satanisme.
Se i øvrigt: Hvilke symboler bruger satanister?
Hvad betyder det omvendte kors og tallet 666? Disse to symboler stammer fra den kristne mytologi. Det omvendte kors er blevet opfattet som et symbol på det omvendte af kristendommen, hvilket af de kristne opfattes som lig med satanisme. Tallet 666 omtales som ”dyrets” tegn, det vil sige Satans tegn, i Johannesåbenbaringen, som er en kristen dommedagsberetning. Begge symboler er blevet brug af forskellige okkultister, og ses også nogle gange i forbindelse med satanisme. I dag bruges de dog mest indenfor black metal satanismen og forskellige andre anti-kristne grupper. En del af de filosofiske satanister afviser brugen af symbolerne, med henvisning til, at de tilhører den kristne mytologi, og at ”et kors er et kors, lige meget hvordan det vender”.
Se i øvrigt: Hvilke symboler bruger satanister?
|
|
|