Fra "Satanic Media Watch and News Exchange's" Message board, 4. December
1998.
Boganmeldelse af Lars Munk:
Som nogle af jer måske ved, bli´r jeg måske forfatter
af en bog om satanisme til foråret.
Den skulle gerne være så objektiv, som man nu kan være,
når man ikke selv er satanist.
Og man har lov til at blive klogere gennem diskussioner med anderledes
tænkende.
På Tjeck-Net ville Ethamzed Ascha gerne vide, hvilke af mine
tidligere meninger jeg ikke længere selv deler; hertil kan jeg sige,
at jeg i min bog vil fremsætte, hvad præcis jeg mener, hverken
mere eller mindre.
Imidlertid er der kommet en bog, “Satans yngel og Guds børn”
- en bog af Knud Erik Andersen, der bruger såre gammelt materiale
af mig - og dels brød jeg mig heller ikke dengang om konteksten,
men denne bog roder i den grad forskellige sager sammen på en måde,
som jeg tror vil støde også andre end mig. Hans hustru (eller
var det ham selv?) skrev den famøse bog “Gud er død, Satan
lever”, hvori jeg ikke bryder mig om den kontekst, både løsrevne
citater af mig og af Max Schmeling rodes sammen med besynderlige kilder
og kristne forestillinger. Den nye bog går et skridt videre, for
den synes mig at omtale en hel del religiøse forestillinger som
Satans yngel, fordi de ikke er enige med Andersens, der jo så må
være identiske med Guds børn? For de er da ikke de “Guds Børn”,
som er en slem sekt, som Andersen omtaler på side 59? ...
Bogen efterlader mig med en vag fornemmelse af, at man nok gør
Satan for megen ære, for har han så mange børn?
Men som sagt, min egen bog vil fortælle, hvad jeg står
for, så lad nu enhver dømme udfra flg. kommentarer:
Side 72: Jeg citeres for, at “Odinismen er blevet satanisme”: Med “Odinisme”
brugte jeg nordske satanisters egen betegnelse for den bevægelse
imod den gamle vikingetro, som IKKE må forveksles med den hvid-magiske
version af Asa-tro, som er langt mere udbredt. Yes, jeg tænkte på
Varg! Han droppede næsten Satan som symbol til fordel for “Odinisme”
fra albummet “Filosofem” og fremefter. Black er - især idag - langt
mere end Varg! Idag kan kun meget få dele af Black Metal kaldes satanistisk,
ligesom ToS har fraskrevet sig navnet, så idag er der kun ringe tvivl
om, at CoS tegner sig for de fleste satanister - og dermed skal man passe
på med, hvilke påstande man bruger om dette begreb!
Viborg igen: “de rendyrkede satanister”´s lille gruppe ER lille
i den by, og om deres forhold til CoS mener jeg, at de misbrugte LaVey´s
bibel ved at male bl. a. enochianske nøgler på kirkevæggen.
Jeg var tilkaldt for at oversætte dem, kort efter politiet var ankommet,
så jeg så, hvad de havde skrevet, før det blev renset
væk. En af de lokale LaVey-fans tilbød mig at gå nattevagt
om kirken med mig, fordi de ukendte gerningsdrenge havde vanæret
LaVey´s lære. Efter den Samhain holdt jeg op med at sige, at
sådan nogle knægte ikke gør en KAT fortræd ...
På side 81 bringes en artikel af mig, “Fanden på væggen”.
Der er ikke tale om CoS, idet jeg ikke dengang anerkendte dem som satanister,
fordi de ikke tror på, at den kristne modgud Satan findes. CoS nævnes
dog i forbindelse med gravskændinger, hvilket jeg blankt undskylder
idag, fordi de pågældende gerningsmænd, der ganske vist
var LaVey-fans (og LaVey ville ikke lave en dogmatisk kirke, men lede folk
ad deres egen vej, som de så selv måtte tage ansvar for ) og
som sådan var tilhængere af hans Cos - men det kan hans Cos
selvsagt ikke gøre for, ligesom Sct. Frans ikke kan gøre
for, hvad samtidens korsfarere bedrev af ukristelige gerninger. For at
skære det ud i pap: CoS-DK, der blev dannet sidenhen, har INTET at
gøre med nogetsomhelst i artiklen. Max udtalte i en tv-debat med
mig vistnok, at han var ligeglad med, hvad kirkeskænderne lavede,
blot de tog ansvaret for egne gerninger - men han fandt det ikke hensigtsmæssigt
for egoister at risikere straf for
sådan noget.
Hvad angår ikke-CoS´erne, så var der rester af et
(legend-trip eller ægte?) sort ritual i Ikast kirke, men det var
ikke en messe noire. “Overfaldet” på en organist forklaredes for
mig af bl. a. det faktum, at det var en karismatisk kirke, lignende dem,
der skaber “satanic panic” i USA. men dengang stolede jeg på flere
kristne, end jeg gør idag.
Pubertets-Black´ernes svindende skare var større end True
Black´s, og de, der bli´r fucked op i hovedet i en egenartet
dyrkelse af onde ånder, kan rummes på en enkelt sygestue ...
De har også krav på navnet, men må absolut ikke defineres
som de andre. Men copyright´en på ordet “Satan” udløb
for flere tusinde år siden, så kampen må afgøres
med definitioner.
Sluttelig må jeg påpege, at der FINDES klassiske djævledyrkere,
om hvem mange gængse billeder er gangbare - men at de er en svindende
flok, så at CoS fremover står næsten alene med navnet
og ikke bør finde sig i at blive blandet sammen med alskens djævleri
og slet ikke med de kristne fantasier herom.
Hvad jeg selv mener, kommer forhåbentlig i min bog - og jeg lærer
stadig nyt i diskussioner med begavede satanister, ikke bare fra CoS.
Jeg melder tilbage, hvis bogen bliver til noget. Ellers kan jeg blot
henvise til LaVey, der gennem tiden har beskrevet ikke blot historisk satanisme
og CoS, men også diverse nutidige hedsporer.
Mvh
Lars Munk |